Regler og takster
Alle kan bruge biblioteket
Det er gratis at låne bøger, musik og andre materialer med hjem, men for at kunne låne skal du være registreret som bruger. Nogle få af bibliotekets tilbud kan du kun benytte, hvis du bor i kommunen.
Hvordan bliver du registreret som bruger?
Du kan blive registreret som bruger ved at møde personligt op på biblioteket og medbringe gyldigt sygesikringskort.
Børn under 16 år skal medbringe skriftlig tilladelse fra forældrene. Blanketten kan printes ud her: indmeldelse
Udlændinge uden permanent opholdstilladelse skal medbringe pas eller flygtningekort.
Hvis du ikke har fast bopæl kan biblioteket opkræve depositum, og der kan forekomme begrænsninger i låneretten.
Sygesikringskortet er dit lånerkort.
Børn under 16 kan vælge at få et særligt lånerkort.
Kortet skal medbringes hver gang du låner.
Lånerkortet er personligt, og du er ansvarlig for det materiale, der er lånt på det.
Du skal meddele biblioteket, hvis du skifter adresse eller e-mail.
Mister du kortet skal du straks kontakte biblioteket for at få det spærret.
Hvordan låner du?
Ved indmeldelsen vælger du en pinkode, som bruges ved hvert udlån i selvbetjeningsautomaterne. Pinkoden bruges også online til at se din lånerstatus, reservere og forny materiale og til at benytte andre af bibliotekets digitale tilbud.
Lånetiden er normalt 31 dage. Enkelte materialer har kortere lånetid - det vil stå på materialet.
Hvordan fornyr du materialer?
Du kan forny lånetiden på det materiale, du har lånt, hvis det ikke er reserveret af andre.
Biblioteket kan forny for dig - eller du kan gøre det selv, enten i selvbetjeningsautomaten på biblioteket eller ved at logge ind i din Lånerstatus på bibliotekets hjemmeside.
Begrænsninger
Normalt må du højst genlåne/forny 2 gange. Kviklån kan ikke fornys.
Biblioteket kan sætte grænser for antallet af dine lån og reserveringer.
Hvordan afleverer du?
Når du låner på biblioteket, får du en kvittering, hvor der står en dato for, hvornår du senest skal aflevere det lånte materiale igen. Derudover kan du altid tjekke, hvornår dine lånte materialer skal afleveres på bibliotekets hjemmeside. Her kan du logge ind i din lånerstatus og følge med i dine aktuelle hjemlån, bestillinger og reserveringer.
Når du afleverer materiale, får du en afleveringskvittering. Den er din dokumentation for, at det er afleveret - check den inden du forlader biblioteket!
Hvordan reserverer du materialer?
Ønsker du at låne et materiale, som allerede er lånt af en anden låner, kan du selv reservere det på bibliotekets hjemmeside. Ellers kan du møde op på biblioteket og få personalet til at gøre det for dig.
Materialer, som biblioteket ikke selv har, kan bibliotekaren bestille hjem via www.bibliotek.dk - eller du kan gøre det selv.
Når materialet er klar til afhentning modtager du besked fra biblioteket (via SMS, E-mail eller brev med posten), og så har du en uge til at hente det.
Hvad koster det at aflevere for sent?
Hvis lånetiden overskrides, skal du betale et gebyr.
Des længere lånetiden overskrides, desto højere er gebyret.
Har du overskredet lånetiden, skal du betale gebyr efter gældende takst, uanset om du har modtaget en påmindelse eller en hjemkaldelse.
Nye takster pr. 1. februar 2011:
|
Lånetid overskredet |
Børn |
Voksne |
Hjemkaldelse |
|
Lånetid over-skredet 0-1 uge |
0 kr. |
20 kr. |
Reserveret materiale hjemkaldes efter overskredet lånetid. |
|
Lånetid over-skredet 1-2 uger |
10 kr. |
50 kr. |
Hjemkaldelse efter 10 dages overskridelse. |
|
Lånetid over-skredet 2-4 uger |
25 kr. |
120 kr. |
|
|
Lånetid over-skredet 4-9 uger |
75 kr. |
175 kr. |
Regning sendes. |
|
Lånetid over-skredet > 9 uger |
120 kr. |
230 kr.* |
Rykker sendes. |
* Når en borger skylder 200 kr. eller mere i hjemkaldelsesgebyrer, vil biblioteket med 7 dages skriftlig varsel udelukke vedkommende fra at låne på biblioteket.
Erstatning af materiale
Ved bortkommet eller ødelagt materiale vil erstatningsprisen normalt tage udgangspunkt i bibliotekets anskaffelsespris med et tillæg til administration og teknisk klargøring på 80 kr.
Hvis materialerne bliver væk eller ødelægges
Materialerne skal erstattes, hvis de bliver ødelagt eller bliver væk. Erstatningsprisen svarer til bibliotekets genanskaffelsespris + administrationsomkostninger. Hvis det drejer sig om dele af et større værk, kan biblioteket kræve erstatning for hele værket.
Vær opmærksom på, at dvd'er, cd-rom'er, playstation-spil og lydbøger på grund af ophavsretslige forhold kan være meget dyre at genanskaffe.
Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på brugerens eget maskinel i forbindelse med benyttelse af hjemlånte materialer.
Internetbenyttelse
Det er gratis at benytte en pc med adgang til internettet.
Nogle af pc'erne kan benyttes i op til 20 minutter uden booking, men for at booke længere tid skal du være registreret i bibliotekets lånerdatabase. Se de » særlige regler for internetbenyttelse på hjemmesiden - eller få dem hos personalet.
Udelukkelse og bortvisning
Hvis du ikke overholder god ro og orden og følger personalets anvisninger kan du blive bortvist i en periode.
Du kan blive udelukket fra at låne, hvis du gentagne gange har misligholdt din forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand, eller hvis du skylder 200 kr. eller mere i gebyrer.
Skyldige beløb kan overgå til incasso.
ÅBNINGSTIDER
-
10:00 – 19:00
-
11:00 – 14:00
-
10:00 – 19:00
-
07:00 – 21:00
-
07:00 – 21:00 07:00 – 21:00
