Månedens læser - Februar 2011

17 februar 2011 af Maja Pedersen
Månedens læser

Månedens læser - Februar

 

Månedens læser giver borgere mulighed for at anbefale bøger til hinanden via en fast spalte her på hjemmesiden. Spalten har form af et interview med faste spørgsmål som f.eks.: "Hvilken er den bedste bog, du har læst?"

 

Månedens læser Ina Grevy

Månedens læser er:

Navn: Ina Grevy                  

Alder: 74

Beskæftigelse: pensionist; X-lægesekretær; uddannet boghandler

 

 

 

1. Hvilken er den bedste bog, du har læst:               

Når jeg tænker på, hvor mange bøger jeg har læst gennem mit lange liv, er det vanskeligt at tage en bestemt bog og sige ”det er den bedste”, men skal jeg vælge blandt nogle af de bøger, som jeg har læst inden for de sidste par år, bliver det: » Carsten Jensen: Vi, de druknede - en bog, der overraskede mig, og som jeg næsten ikke kunne lægge fra mig, før jeg var færdig med den. Den var særdeles velskrevet, og jeg fik indblik i et miljø, som jeg ingen forudsætninger havde for at kende.

 

2. Hvad er en god bog for dig?

Den skal være velskrevet (godt ordforråd og velformuleret), fængslende, må meget gerne være oplysende (fx god research) og gerne handle om mennesker, der eksisterer/har eksisteret (fx biografier).

 

3. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse?

Jeg læser avisernes boganmeldelser; hører bøgerne omtalt i P1 eller får dem anbefalet af vennekredsen.

 

4. Hvilken genre foretrækker du?

Gerne biografier om interessante personligheder, familiekrøniker, historiske romaner. Handlingen må meget gerne foregå i et miljø, jeg ikke kender (fx » Dinosaurens fjer).

Kriminalromaner læser jeg meget, meget sjældent (har dog læst Larssons trilogi).

 

5. Hvorfor læser du bøger?

Bøger har altid fyldt meget i mit liv. Jeg føler mig godt tilpas og godt underholdt, når jeg læser – og jeg har altid læst bøger: I skolen modtog jeg med stor fryd det nye skoleårs danskbog, som blev læst nærmest i en køre i løbet af skoleårets første dage (også med en lommelygte under dynen, efter min mor havde slukket lyset). Jeg fik altid bøger i jule-/fødselsdagsgave af min far og læste alle skolebibliotekets bøger. Under min boghandleruddannelses litteraturundervisning blev læsningen mere systematisk, og gennem hele voksenalderen har jeg købt bøger ugentligt (specielt storkøb, når der var nedsættelser), men efter flytning til pensionistbolig med mindre plads bruger jeg biblioteket i stedet for boghandleren.

 


Se tidligere Månedens læsere

 

» Klik her for at se månedens læser for november

» Klik her for at se månedens læser for oktober   

» Klik her for at se månedens læser for september

 


 

Vil du være Månedens læser?

 

» Se hvordan du kan blive månedens læser

ÅBNINGSTIDER