Walker & Datter

31 august 2011 af Julie Garde

Jette Mortensen, Holte Bibliotek, har læst:

 

Kate Jacobs: Walker & Datter (2009)

 

Forside af bogen Walker & DatterManhattans skyline, et nøgle garn og et glas rødvin. Det er forsiden på Kate Jacobs´ bog.

 

Så er man i gang med bogen, der foregår i en garnforretning i New York. Forretningen ejes af Georgia Walker, som har arbejdet hårdt for den succes, hun nu har med forretningen. Hun bor i lejligheden over forretningen sammen med sin datter Dakota på 12 år. Dakota har aldrig kendt sin far, han forlod Georgia inden hun blev født.

 

Georgia har fået hjælp og støtte af den velhavende Anita, som hjælper i forretningen med mønstre og strikkehjælp til de kunder, der har brug for det. Georgia selv er vanvittig god til sit arbejde, og flere efterspørger hendes hjælp til design af kjoler m.m.

 

Georgia bliver opfordret til at starte en strikkeklub, med Anita og hende som vejledere. Dakota disker op med hjemmebagte muffins. I starten er Georgia skeptisk, men klubben bliver en succes. Medlemmerne er mere eller mindre dygtige til at strikke, men det har ingen betydning for de meget forskellige kvinder, der bliver kernen i klubben. De udvikler et venskab, som forstærkes, da alvoren indtræffer.

 

Sideløbende med at disse ting sker, er Dakotas far James kommet til New York. Han har boet i Frankrig, siden han forlod Georgia, men ønsker nu at optage forbindelsen med sin datter. Dakota bliver glad for endelig at have sin far, men Georgia er skeptisk. Vil han svigte endnu engang?

 

Det er en dejlig bog, man fornemmer miljøet i forretningen med de mange nøgler garn, rigtig New Yorker-stemning

 

» Reserver bogen her

ÅBNINGSTIDER